Advokatfirmaet Hindkjær – hvis din sag er vigtig!

Advokatfirmaet Hindkjær er beliggende i hjertet af Aarhus, og tilbyder juridisk specialistrådgivning vedrørende håndtering og førelse af erhvervsretlige rets- og voldgiftssager, herunder i særdeleshed større og mere komplicerede sager.

Kontoret er etableret af advokat Christian Ditlev Hindkjær, der er en erfaren procesadvokat, som siden 2002 primært har beskæftiget sig med rets- og voldgiftssager med hovedvægt på erhvervs- og erstatningsretlige forhold.

Advokatkontoret består udelukkende af engagerede og kompetente medarbejdere, som altid kan levere juridisk rådgivning på et højt fagligt niveau.

Firmaet rådgiver og bistår både ledelsesmedlemmer, professionelle rådgivere og privatpersoner samt flere store og mellemstore virksomheder såvel her i landet som i udlandet.

Vores ambition er at drive et moderne og specialiseret advokatkontor med fokus på klienternes behov. Vores udgangspunkt er dyb faglig viden, bred erfaring og en forståelse for vores klienters forretning og konkrete situation. Vi bestræber os på til enhver tid at yde personlig og pragmatisk rådgivning på et solidt og fagligt fundament.

Vores mål er at være en væsentlig og værdiskabende samarbejdspartner for vores klienter i forbindelse med førelse af rets- og voldgiftssager.

Christian Ditlev Hindkjær

Advokat (H), indehaver

Det siger klienterne

Jesper Pape Larsen

-Director, Head of Group Legal –
Danske Commodities

Christian er god til at tænke strategisk og sætter sig i den forbindelse både ind sin klients, men også modpartens tanker og bevæggrunde. Christian er altid tilgængelig og følger ofte en mail op med et opkald.

Jeg har sat meget pris på samarbejdet med Christian under sagen, hvor vi også har brugt hinanden som sparringspartnere. Christian er god til at lytte.  Christians overbeviseende engagement gjorde,  at jeg virkelig følte at jeg havde fået en ekstra spiller på mit hold, der på overbevisende måde kunne fremføre sin (eller vores fælles) argumentation. Han finder en fin balance i sin argumentation – er hårdtslående uden at blive ufin og usaglig.

Christian gør ikke tingene mere komplicerede end de er, og han er som person meget tillidsvækkende og behagelig. Og sidst men ikke mindst så har Christian begge ben solidt plantet på moder jord.

Jeg kan kun give Christian mine bedste anbefalinger.

For Danske Commodities har Christian primært ydet rådgivning i forbindelse med en bevissikringssag. Sagen blev oprindeligt ført af en anden advokat, men da sagen hurtigt fik et væsentlig omfang og havde høj kompleksitet vurderede jeg, at vi havde behov for en advokat med mere erfaring i håndtering af førelse af retssager. Flere i teamet havde tidligere arbejdet sammen med Christian, og de var ikke i tvivl om at Christian ville være den rette til at føre sagen.

Christian var hurtig til at sætte sig ind i sagen og få den skåret til på grund af hans brede erfaring, og vi følte hurtigt at vi havde fået bedre kontrol over sagen og havde en klar plan for hvordan vi skulle agere – vi blev langt mere komfortable med sagen. Christian udviste et højt fagligt niveau og ikke mindst et meget stærkt engagement under hele sagen. Vi blev flere gange under sagens forløb mødt af overraskelser fra vores modpart, og Christian viste i den forbindelse, at han også hurtigt kan justere en plan til, så den passer til nye omstændigheder.

Læs mere

Ove Knudsen

-Direktør,
bestyrelsesmedlem

Jeg har oplevet Christian som en meget grundig og velovervejet samarbejdspartner med ikke alene en kritisk tilgang til tingene men også en strategisk vinkel. Dialogen har tillige været åben og ligefrem, så man får afdækket alle aspekter.

Per Buus Christensen

-CEO,
Epic Group

Valget af Christian D. Hindkjær som advokat for Epic Energy SL, Spanien, i en ”cross border case” mod et større dansk elselskab i en sag om miljømæssige forhold i Danmark har mere end bevist den forskeranbefaling, vi søgte forud for valget.

Advokat Christian D. Hindkjær har iht. mine erfaringer en sjælden evne til at analysere og konkretisere omfattende juridiske som aftalemæssige spørgsmål i klare let tilgængelige anbringender.

Som klient erkender man også Advokat Christian D. Hindkjærs juridisk faglighed, taktiske kunnen og processuelle erfaring i den løbende kontakt under en sagsforberedelse.